Om MMM...


Er du træt af kogebøger der fokuserer på de bedste, dyreste og mest utilgængelige råvarer? I denne blog vil jeg i stedet for fokusere på metoderne bag gourmetmad og præsentere retterne med tilgængelige ingredienser, der kan skaffes i lokale supermakeder.

Min seneste Cannellone

























Min far er kok og jeg har altid elsket hans mad - alt fra delikate pastaretter, and a l'orange på juleaften, til langtidsstegte rosmarin-lammekøller i påsken. Kosten var varierende og han kunne trylle få råvarer om til et lækkert måltid. Det er derfor ikke underligt at han er mit forbillede, når det kom til grundlæggende madopskrifter.

De fleste seriøse kogebøger fortæller om gode råvarer og friske krydderurter. Det er i sig selv en god ting, men det kan få opskrifter til at virke uoverskuelig at udføre.


Velsmagende mad hænger i høj grad sammen med metoderne man benytter og det er det jeg fokuserer på, ikke råvarerne. Det er i høj grad muligt at lave velsmagende mad med ingredienser fra det lokale discount-supermarked. Med dette udgangspunkt kan man let opgradere til bedre råvarer, for at opnå et endnu bedre resultat.


Gennem årene er jeg begyndt at ”isolere” fremgangsmåderne, for lettere at kunne spore effekten af de forskellige metoder. Opskrifterne kan gi' et overblik over disse metoder. 
Der kommer nye retter løbende og tanken er at samle et bredt spektrum af retter, fra enkle, hurtige retter, til avancerede festmiddagsretter.

Jeg afmåler sjældent ingredienser, så man skal ikke være bange for at afvige fra anvisningerne. Man skal heller ikke være bange for at bruge andre ingredienser, hvis man mener det kan gøre noget godt for maden. Alt er tilladt i madlavning.

- Edmond J. Dietz

Ingen kommentarer:

Send en kommentar